Dagens julegavetip: Legetøjsbil med stedsans
Julen står for døren, og der er under en måned til den der aften, som vi alle elsker eller hader. Men hvad skal man dog skrive på sedlen, som hele familien konstant er på tæerne efter at få? – og hvad er en god gave til ham, der jo i forvejen har skaffet sig alle de sjove, vilde og fede mobiltelefoner og gadgets som findes.
Det vil vi her på Mobil-redaktionen hjælpe dig med at finde ud af. Følg med og få tips til fede juleønsker og endnu federe gaveideer.
Dagens gavetip:
Doodle Track
Pris: ca. 90 kroner hos Thingeek.com
I en tid, hvor både arbejdsredskaber og legetøj bliver mere og mere avanceret, er det skønt med noget legetøj, der bare stimulerer fantasien.
Doodle Track er en lille elektrisk bil, men i stedet for at være fjernstyret er den udstyret med optiske sensorer, så den kan skelne streger på gulvet.
Hvis du tegner en tyk, sort streg på et stykke papir og starter Doodle Track, så følger den din streg fra start til slut.
Det er et fantastisk enkelt koncept, men er der børn eller drengerøve i nærheden, så er der jo nærmest ingen grænser for, hvor meget man kan more sig med Doodle Track.
Det eneste, man nok ikke skal gøre, er at lade børnene være alene med Doodle Track og en tyk sort tusch. For så kan man vist godt risikere, at man skal i gang med at slibe sorte streger af sine gulvbrædder.
Det er dog langt fra nok til, at vi ikke ville gerne ville give denne lille finurlige sag til de mindste i familien, og derfor stryger den ind på denne liste over fabelagtige og fantasifulde julegaveideer.
Doodle Track koster cirka 90 kroner her hos Thinkgeek
Se demonstrationen af den her: