Danmark slipper med 30 fyringer
30 personer. Så få har måttet forlade Ericsson Danmark gennem de sidste tre måneder. Nedskæringerne i Danmark står i stærk kontrast til de næsten 20.000 afskedigelser, som Ericssons topchef Kurt Helström har annonceret.
– Vi forventer ingen fyringsrunder herhjemme, lyder det fra Ericssons danske pressechef Ole Selchau til Magasinet Mobils onlinetjeneste. De 30 medarbejdere, som vi har måttet sige farvel til, kommer fra mange forskellige afdelinger i huset, både udvikling, salg og marketing og administration.