Dansk firma blæser til kamp mod høje datapriser i udlandet – 7 øre per MB
Data i udlandet kan stadig blive en rigtig dyr fornøjelse, i hvert fald hvis man vil andet end blot at tjekke en Facebook-opdatering i ny og næ.
Det nystartede danske firma 1dataplan vil gøre op med dyre roamingtakster og eksploderende telefonregninger, når der surfes i udlandet.
”Priserne for at bruge mobilt internet i udlandet har længe været urealistisk høje. Det gør, at man ikke tør bruge internettet på sin tablet eller bærbar, når man er ude at rejse. Det munder ofte ud i en kæmpe regning”, siger administrerende direktør Peter True.
Han forklarer, at en kunde typisk kan spare 90 procent på dataroaming omkostningerne ved at skifte til 1dataplan og samtidigt få trygheden ved en fast månedlig pris.
Se mere: Data til fast lav pris i udlandet
Idemanden bag projektet 1dataplan er iværksætteren Peter True, der med over sin 20 års erfaring inden for telebranchen ser et klart behov for en simplere løsning, når der skal bruges mobilt internet i udlandet eller i Danmark:
”Det mobile dataforbrug er steget kraftigt i løbet af de sidste par år. Problemet er, at folk ofte ikke aner, eller har mulighed for at se, hvor meget data de egentligt forbruger når de først aktiverer roamingknappen. Dermed ved de heller ikke, hvor meget de skal betale i sidste ende.”
7 øre per MB
1dataplans produkt består af et almindeligt sim-kort, der sættes i din tablet, bærbar (eller MiFi hvis du ønsker at bruge det med din smartphone).
Løsningen, som 1dataplan tilbyder, koster 349 kroner per måned (ekskl. moms) og for det får man 5 GB data i de dækkede lande. Bruger man 5 GB om måneden, svarer det til 7 øre per MB.
Der er ingen binding, skjulte gebyrer eller ekstra omkostninger ved produktet, oplyser Peter True.
Læs mere om produktet hos 1dataplan.
9 lande i dag
På nuværende tidspunkt dækker produktet 9 lande, men det er blot begyndelsen og mange flere lande er på vej i det indeværende år, lover Peter True. I dag dækker 1dataplan Danmark, Sverige, England, Irland, Italien, Østrig, Australien, U.S.A og Hong-Kong.
Er man i andre EU-lande end de ni lande, de dækker nu, så har 1dataplan også indgået en aftale, der betyder, at man kan surfe for 1,1 kroner per MB i EU.
Når man loftet på de 5 GB i en given måned, så spærres forbindelsen, men man kan købe ekstra 5 GB, hvis man får behov for det.
Man kan surfe med 3G i dag, men det er planen, at man også vil kunne surfe på 4G der, hvor teknologien er tilgængelig.
Som kunde kan man opsige aftalen med en måneds skriftligt varsel til udgangen af en kalendermåned. Hvis der gælder en bindingsperiode, så er aftalen uopsigelig fra kunden for 6 måneder efter ordrebekræftelse for privatpersoner og 12 måneder for erhvervskunder.
Peter True forklarer, at 1dataplan i dag har salgskanaler i Danmark, men det er meningen, at de vil åbne nye kontorer rundt om i verden senere i år.
Læs mere om og køb 1dataplan her.
Redaktionen har dækket den videre fortælling
Redaktionen har fulgt sagen og her er den seneste opdatering. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 11/11/2013 gik vi videre med et indlæg omkring Tips & tricks til iPhone og iPad – Artiklen kan du læse her her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.