Dansk firma klar med nyt overvågningssystem til private til lav pris
I 2014 blev der ifølge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter registreret 36.000 indbrud i danske hjem, hvilket betyder, at vi har flere indbrud per indbygger end Tyskland, Norge og Sverige tilsammen. Der findes allerede mange overvågningssystemer til hjemmet, men det forhindrer ikke den danske virksomhed Alarmhjælp.dk i at lancere et nyt alarmsystem, der styres via mobilen.
Systemet er baseret på en app, der kobler en traditionel tyverialarm sammen med husstandens egne samt udvalgte naboers og bekendtes smartphones.
Se guide: Billig mobilabonnement
Hurtig melding
“I dag har alle en smartphone på sig, og i vores nye tjeneste kombinerer vi dem med traditionelle alarmsystemer, som der findes tusindvis af i de danske hjem. Appen giver en melding, hvis alarmsystemet detekterer røg eller registrerer et indbrud, og systemet finder via smartphonen den nærmeste person, som hurtigst kan komme frem. Typisk vil en person kunne være fremme i løbet af få minutter med systemet, hvilket er særligt vigtigt for at minimeret brandudvikling. Det er tidsaspektet, der gør systemet særligt interessant i forhold til de traditionelle alarmselskaber, hvor det ofte tager en halv time fra en alarm går, til der kan være en vægter på uheldsstedet”, forklarer Søren Aldenryd, iværksætteren bag Alarmhjælp.dk.
Der kan kobles webkameraer til systemet, så man via mobilen kan sikre sig, at der er tale om en reel alarm, før man reagerer. Endelig kan systemet også overvåge de installerede alarmsystemer og sikre, at de virker, som de skal.
Den månedlige pris er 29 kroner, hvilket ifølge alarmhjælp.dk er en brøkdel af prisen på et normalt alarmabonnement.
Se guide: Den billigste mobiltelefon
Fem gode råd til et sikkert hjem
Eksperterne hos Alarmhjælp.dk har opstillet fem generelle forholdsregler, som man bør tage for at sikre sin bolig mod indbrud og brand:
- Sørg for at sikre huset med gode låse på døre og vinduer.
- Beskær hække og træer, så indbrudsforsøg nemmere kan opdages af naboer eller forbipasserende.
- Anskaf en brandalarm, der kan sende meldinger ved brand- og røgudvikling. Det er særlig vigtigt, hvis der bor husdyr i hjemmet. Alarmen kan kobles på Alarmhjælp.dk’s app.
- Installer en tyverialarm, der stresser tyven og kan sende meldinger.
- Få dine naboer eller bekendte til at sætte bilen foran huset, tømme postkassen og fylde noget i skraldespanden, når I tager på ferie.