Dansk firma vil have os til at lade mobilen op med solenergi
Verden bliver mere og mere mobil, og vi har i stigende grad behov for energikilder, der er mobile, så vi kan oplade på farten. Samtidig er der også stigende behov for at bruge bæredygtige energikilder, både for virksomheder og privatpersoner.
Det er i hvert fald tanken hos det danske firma Green & Clean, der nu har indgået et samarbejde med en producent af bærbare solcellepaneler, Goal Zero om at sælge Goal Zero Guide 10 plus adventure kit.
Målet er at give danskerne adgang til bærbar solenergi, og med Goal Zeros bærbare løsninger bliver det muligt at oplade ens smartphone, tablet eller computer på farten.
Didi Levy, adm. direktør i Green & Clean, udtaler: “Sommeren er højsæson for rejser, camping og store festivaler i Skandinavien, og her vil de bærbare opladningsløsninger hjælpe folk med at være forbundet”.
Goal Zero Guide 10 plus adventure kit inkluderer et solcellepanel, som hedder “Nomad 7” og en batteripakke som hedder “Guide 10 plus”.
Telenor-tilbud: Lad din mobil gratis op på festivaller
Didi Levy forklarer over for mobil.nu, at de normalt anbefaler, at man først oplader “Guide 10 plus” via “Nomad 7” og det vil tage normalt to timer i solen.
“Men man kan også vælge at oplade smartphone, GPS og så videre direkte fra solcellepanelet”, understreger Didi Levy.
Goal Zero Guide 10 plus adventure kit koster 999 kroner plus levering.