Dansk forsker stempler vild antenne-spray som fup

På et stort anlagt Google-arrangement blev en vild spray-on-antenneteknologi, der skulle kunne forbedre antennerækkevidde med op til 14.000 procent præsenteret. Dansk antenneekspert punkterer konceptet som værende det rene fup.

Dansk forsker stempler vild antenne-spray som fup

Det lød næsten for godt til at være sandt, da det amerikanske militærfirma Chamtech på Google-konferencen Solve for X – en konference, hvor målet er at finde løsninger på nogle af verdens problemer med ny revolutionerende teknologi – løftede sløret for en vild spray.

Ved at spraye en særlig væske op på en væg, blev det muligt at anvende denne som en antenne eller antenneforstærker om man vil, og ifølge folkene bag skulle antennevæggen kunne forbedre den mobile antennerækkevidde med op til 14.000 procent – og det skulle kunne være muligt uden brug af strøm.

Det vilde koncept vakte opsigt, da det blev vist frem og blandt andet Wall Street Journal og Engadget har skrevet om den revolutionerende spray-on-antenneteknologi.

I dag bringer Ingeniøren så en historie, der piller vidundersprayen lidt ned fra den revolutionerende piedestalplads.

Magasinet har talt med professor og antenneekspert fra Aalborg Universitet, Gert Frølund Pedersen, der ikke har hænderne over hovedet i bar begejstring over det nanobaserede produkt.

Han anfægter blandt andet nogle af de facts, som direktøren for firmaet bag sprayen fremfører i videoen, som du kan se nederst i denne artikel, som værende urealistiske og med det forkerte udgangspunkt.

Ifølge producenten Chamtech er det også muligt at bruge andre flader end eksempelvis en væg og man skal for eksempel også kunne bruge et træ som antenne. Denne del er ifølge Gert Frølund Pedersen urealistisk:

»Der er mange ting, man kan spraye med, som eksempelvis metal, som kan lave objekter om til en antenne. Men det vil i alle tilfælde være meget ringere end kobber. […] Herefter skal man sørge for, at antennen peger i den rigtige retning, og så skal energien helst fokuseres, men det sker kun ved hjælp af helt specielle mekaniske teknologier. For eksempel kan en parabolantenne sende 1.000 gange bedre i én retning, end hvis den sendte i alle retninger, og derfor er udformningen også langt fra ligegyldig,« siger han til Ingeniøren.

Kilde: Ingeniøren

Fortællingen fortsætter

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. 18/1/2012 fulgte vi op med nyheden Guide: Pas på helbredet – tag en appKlik her for at læse den påfølgende artikel.. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..