Dansk kritik af EU-telereform
Det danske EU-parlamentetsmedlem Karin Riis-Jørgensen (V) kritiserer nu den reformpakke for teleområdet som EU-kommissær Viviane Reding netop har fremlagt. Hun mener at store lande som Frankrig, Tyskland og England forsøger at udvande reformerne og dermed beskytte deres store teleselskaber, som har en monopol-lignende status på de nationale markeder.
– Jeg synes, det er grotesk, at vi endnu engang skal slås med de samme lande, der søger at hæmme udviklingen af fri konkurrence på det indre marked. De skal ikke have lov til at udvande en liberalisering i telesektoren. En sektor hvor der er stærkt brug for en øget liberalisering, fordi den er domineret af tidligere store monopol virksomheder. De ejer netværket, der forsyner europæere med teletjenester. Andre virksomheder der ønsker at udbyde teletjenester, skal leje sig ind hos dem der ejer netværket, som til gengæld også selv tilbyder teletjenester. Det giver ikke reel konkurrence, siger hun.
Det er især princippet om netneutralitet – altså at teleselskaber blokerer for bestemte tjenester eller typer af trafik eller kræver ekstra betaling for det – der ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed i reformpakken, mener Karin Riis-Jørgensen.
– De store teleselskaber er ikke kun i stand til at fastlægge prisen for forbrugerens adgang til teletjenester og internet, men også hvad brugerne kan anvende internettet til. De er i stand til at trafikstyre og blokere trafik, de ikke bryder sig om – det kan f.eks. være konkurrentens produkter. For at være sikker på det ikke sker, er det nødvendigt at garantere net neutralitet. Men det er ikke prioriteret i telereformpakken. Her er blot tilføjet, at hvis selskaberne blokerer for visse dele eller tjenester på internettet skal de oplyse om det i kundens kontrakt, siger EU-parlamentarikeren.
Mere om fortællingen
Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. Redaktionen fortsatte fortællingen. 30/11/1999 gik vi videre med et indlæg med tematikken Nokia satser på radio over nettet – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.