Dansk Samsung Galaxy S III kommer i 4G-version og 2GB RAM
Nu kommer Samsungs populære Galaxy S III og Galaxy Note 10.1 og Galaxy Note II med understøttelse af 4G til det nordiske marked.
Det kan udnyttes til at streame film og TV fra eksempelvis HBO’s nye tjeneste, som i løbet af efteråret kommer som app til Samsungs mobile enheder.
”Med de nye 4G-modeller giver vi nu forbrugerne mulighed for at surfe med meget høj hastighed. De høje hastigheder kombineret med Samsungs store kompetence inden for skærmteknologi gør samtidig, at telefonerne er ideelle til streaming af film og TV-shows, eksempelvis gennem den nye TV-tjeneste, som vi lancerer sammen med HBO Nordic i midten af oktober”, siger Jens Arvad, salgschef for Telecom i Samsung Danmark.
4G-versionen af Galaxy S III kommer i øvrigt med Android 4.1 og 2 GB RAM.
LÆS TEST: Samsung Galaxy S 3
Køber man en Galaxy Note 10.1 4G i løbet af efteråret, får man et gratis seks måneders HBO-abonnement med i købet.
Lanceringen af GALAXY S III 4G, GALAXY Note II 4G og GALAXY Note 10.1 4G vil ske gradvist fra fjerde kvartal i samarbejde med teleoperatørerne i Norden.