Danskere finder rejsen på mobilen

Danskere finder rejsen på mobilen

Primo 2005 lancerede rejseselskabet Apollo en service, hvor man via en mobilportal kunne søge information om selskabets rejsemål og få aktuelle tilbud.

Nu viser en opgørelse fra selskabet, at 12.000 danskere på månedsbasis har besøgt portalen via deres mobil.

Nu tager selskabet konsekvensen af det gode resultat og tilbyder også valutaomregner og vejrudsigt for de forskellige rejsemål. Man kan desuden modtage last-minute-tilbud, bestille katalog eller et opkald fra Apollo m.m.

Indtil videre kan man kun søge information over mobilen – og altså ikke booke selve rejsen.