Danskerne klar til reklamer i mobilen

En dugfrisk undersøgelse lavet af analysefirmaet HPI viser, at dagens mobiltelefonbrugere er positivt stemt overfor reklamer i mobiltelefonen.

Danskerne klar til reklamer i mobilen

Mere end 3300 personer fra 11 lande, herunder også Danmark er blevet spurgt om deres syn på reklamer i mobiltelefonen. Undersøgelsen er bestilt af Nokia.

De adspurgte tilhører først og fremmest gruppen mellem 16 og 45 år. En gruppe, der er den mest interessante for mobilbranchen. Alle der deltog i undersøgelsen skulle svare på, hvad de ville sige til at modtage reklamer fra nærliggende forretninger. Hele 88 % svarede at de er modtagelige overfor den slags markedsføring.

Endnu mere interessant er det, at hele 31% er meget positive overfor den slags reklamer, og regner meget med at benytte sig af den type af reklamer.

HPI”s undersøgelse identificerede fire nøglefaktorer, der er ekstra vigtige for kunderne:

Valgmulighed: Selv at kunne vælge, om man vil have reklamen eller ej.

Kontrol: Let kunne ignorere de reklamer, som man ikke har interesser i.

Personificering: At kunne vælge, hvilken type af meddelelser, man gerne vil modtage.

Noget til gengæld: Få noget igen, nedslag på prisen for eksempel.

Foruden de spørgsmål, lød et spørgsmål også, og man ville acceptere reklamer, hvis mobilregningen på den måde blev mindre. Næsten ni ud af 10 sagde ja til det.

Foruden Danmark, er undersøgelsen gennemført i: Brasilien, Tyskland, Italien, Japan, Korea, Singapore, Spanien, Sverige, Storbritannien og USA.