Test slår fast: Dark Mode forlænger batteritid markant på iPhone
Længe fik de lov at vente på dark mode-funktionen – iPhone-fansene. Men med opdateringen til iOS 13 kom dark mode endelig på systemniveau. Der er flere grunde til at bruge dark mode. Det kan dreje sig om ren æstetik, at man synes, det er pænere, eller det kan handle om at skåne øjnene.
Men der er også en anden bonus ved dark mode, og det er, at det sparer batteri, især hvis man har en OLED-skærm. Det har en test nu bevist.
Se også: Find billig iPhone
Test: Dark Mode reducerer batteriforbrug på iPhone
PhoneBuff har netop gennemført en test, der ser ud til at bevise påstanden om, at dark mode rent faktisk sparer på batteriet. Testen bestod af, at PhoneBuff kørte en batteritest på telefonerne i begge indstillinger – den almindelige og med dark mode slået til. Ifølge resultaterne er det muligt at spare batteri med dark mode aktiveret.
Med dark mode slået til faldt batteriet til 88 procent efter to timer, mens det i den almindelige indstilling var nede på 83 procent efter to timer. Ved fire timer er forskellen endnu mere markant. Med dark mode var batteriet på 72 procent, mens almindelig light mode havde fået telefonens batteri ned på 57 procent. Efter 7 timer og 33 minutter måtte telefonen med almindelige indstillinger give op, mens telefonens med dark mode stadig havde 30 procent batteri tilbage.
Der er jo ikke tale om en videnskabelig test, men der er meget, der tyder på, at man ved helt almindelig brug kan klemme betydeligt mere tid ud af sin iPhone, hvis man har den mørke tilstand slået til.
Se også: Nyheder om iOS