Data- og mms-pris stiger med 100 procent hos Bibob

Bibob beskrives normalt som klassens frække dreng med fokus på lave priser, men nu sætter de prisen på data og mms op med 100 procent.

Data- og mms-pris stiger med 100 procent hos Bibob

Fra den 1. marts lancerer Bibob en ny datapakke, som de første tre måneder kan erhverves for 48 kroner pr. måned for 1 gigabyte data. Efter de første tre måneder vil prisen dog stige til 129 kroner pr. måned, og henter du mere end 1 gigabyte data koster overskydende data download 30 øre pr. megabyte. Firmaet benytter 3G netværket og dets kunder har mulighed for at hente data med en hastighed på 512 kbit/sek.

Sammen med datapakken lancerer Bibob i øvrigt en helt ny prisliste, hvor datapris pr. megabyte og MMS’er for et voldsomt nyk op ad. Dataprisen stiger således fra 1 krone til 2 kroner per megabyte, og det samme gør sig gældende for MMS-beskeder. Det vil altså sige, at priserne for data og MMS stiger med 100 procent.

Desuden kommer opkald til 118 til at koste 21 kroner i minuttet.