De 7 vigtigste mobilbegivenheder 2010
Sony Ericsson X10 Mini Pro
Lille. Tyk. Fuldt tastatur. Det var hele tre ting, som Sony Ericsson fik stor succes med, da de lancerede X10 Mini Pro. Og tre ting, som fuldstændig gik imod trenden, da den kom på markedet i foråret. Ind til da var den helt store trend nemlig, at mobiltelefoner med touch-skærme, skulle være store med store touch-skærme, de skulle være tynde og uden rigtig tastatur.
Men Sony Ericsson ramte fuldstændig plet med denne charmetrold af en mobil, som er blevet en rigtig stor salgssucces for Sony Ericsson. Det viser, at man sagtens kan lave noget anderledes og stadig få succes. Og at mange stadig vil have et rigtigt tastatur til at skrive på.