De bedste apps og spil i 2011 – redaktionens favoritter
TuneIn Radio
Når det gælder musik, er TuneIn Radio en aldeles fremragende webradio-app, der sætter alle andre apps til vægs. En lækker brugerflade giver lyst til at udforske de uhyre mængder webradio, den giver adgang til.
Du finder let en masse danske som DR’s mange P-et-eller-andet, Nova FM, Pop FM, Radio 100 plus lokale stationer som Radio Halsnæs og Radio Køge.
Musikmæssigt er den en nærmest uudtømmelig kilde, og jeg har slået mange cykeltimer ihjel til og fra arbejde med at lytte til rock og metal fra radiokanaler i USA, Australien, Tyskland, Rusland, Canada og Japan.
Man kan søge kanaler efter genrer som Lokal Radio, Musik, Tale, Sport, Sted og Sprog, og endelig kan man også søge efter Podcast. Når det gælder Tale, Sport og Podcast, så er indgangen her desværre begrænset, hvis man er ude efter dansk indhold.
Det er enkelt at tilføje kanaler til en favoritliste. Når kanalen kører, klikker man på hjertet nederst på skærmen. Så ligger de valgte kanaler på appens startside under Presets. Lyden har høj kvalitet, 192 kbps, hvilket svarer til den cd-lyd, man kan få til MP3-musik. Et plus for at have dansk sprog.
Karakter: 10/10
Pris: Gratis (men bruger store mængder datatrafik)
Findes til: Android, iPhone, Windows Phone, Symbian
Efterfølgende om sagen
Den videre fortælling kunne ikke ties. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. 22/12/2011 vinklede vi sagen videre med en artikel der belyste emnet Her er de største mobile sikkerhedstrusler i 2012 – Klik her for fortsættelsen.. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..