De bedste internationale websites til mobilen
1. Google
Den bedste søgemaskine er også god i mobiltelefonen. Vælg, om du vil have et fuldstændigt søgeresultat eller bare resultatet fra wap-sider. Et stort plus for muligheden for at begrænse søgningen til mobilsider. Google mobilversion kan også oversætte almindelige internetsider, som du søger, så de kan læses i mobiltelefonen.
Adresse: m.google.com, wap.google.com
2. USA Today
Seneste nyt fra galeanstalten på den anden side af Atlanten. Bliver ofte opdateret, og har en smart navigering. Kort sagt, så er hjemmesiden rigtig godt skruet sammen.
Adresse: wap.usatoday.com
3. The Guardian
Den engelske mastodont på avisfronten i England, The Guardian, har egentlig tilpasset deres hjemmeside til lommecomputere. Den fungerer dog også udmærket på nyere mobiltelefoner. Udover at man kan få god styr på, hvad der sker på de britiske øer, har Guardian også stor fokus på verdenspolitiken med både hurtige nyheder og lange uddybende kommentarer.
Adresse: www.guardian.co.uk/pda
4. Skweezer
Skweezer er en tjeneste, der gør det muligt at lave almindelige hjemmesider om, så de fungerer godt i mobilen. Indholdet tilpasses de små skærme og komprimeres for at spare tid og dataomkostninger.
Adresse: skweezer.net
5. News.com
Velskrevet, velinformeret og frem for alt rigtig godt lavet om teknik- og forretningsverdenen. Let at finde rundt i og lækkert lavet.
Adresse: mobile.news.com
6. Mobile Webtender
Drinksopskrifter direkte i mobilen – behøver vi sige mere?!
Adresse: Wap.webtender.com
7. Gmail
Udmærkede søgefunktioner har gjort det enkelt at finde e-mails, uanset hvor mange man har gemt på ens konto. Og hos Gmail får man plads til en hel del med mere end 2 GB hukommelse til hver enkelt bruger. For at kunne oprette en konto, kræves det, at man bliver inviteret af en, der allerede bruger tjenesten.
Adresse: m.gmail.com
8. The Onion
The Onion ligner til forveksling et almindeligt amerikansk nyhedssite. At det ikke er tilfældet bemærker man først, når man begynder at læse teksterne – og måske gør man det så alligevel ikke. Det hele er mere eller mindre tydelig satire, og næsten altid sjovt. Det er specielt præsident George W. Bush, det går ud over og konservativ politik i almindelighed.
Adresse: mobile.theonion.com
9. E-messenger
Med E-messenger kan du chatte med dine MSN-kontakter uden at have Messenger installeret i telefonen. Den er ikke helt så god som originalen, men er gratis og fungerer i alle mobiltelefoner.
Adresse: Mob.e-messenger.net (eller wap.e-messenger.net)
10. BBC
Hurtige nyheder fra public service-kanalen i England. Her er stor fokus på internationale nyheder, og websitet føles altid opdateret.
Adresse: bbc.co.uk/mobile
11. Eurosport
Rapfodet website med nyheder fra sportens verden. Fokus er på fodbold, Formel 1, tennis, cykelsport og udendørssportsgrene generelt samt komplementerer fint med mindre sportsgrene billard og rugby.
Adresse: mobile.eurosport.com
12. International Herald Tribune
Godt opbygget nyhedssite med store spændevidde indholdsmæssigt. Godt 20 forskellige sektioner med alt fra mode til kultur til økonomi og udenrigsnyheder. Ønsker man at holde sig opdateret om verden generelt, så er dette link godt at lægge fast ind på sin mobiltelefon. Det er dog ærgerligt, at her ingen billeder er.
Adresse: mobile.iht.com
13. Salon
Velskrevet website om brede emner som film, musik, nyhedsanalyser og sladder.
Adresse: www.salon.com/partner/avantgo
14. Weather Online
Vejrtjeneste med prognoser for byer over hele verden. Er du skientusiast, oplyser de f.eks. snedybden ved de forskellige skiressorter i Europa og USA.
Adresse: wap.weatheronline.co.uk
15. New York Times
Et website, som man besøger mere for dets indhold end for form og funktioner. Her finder du et udvalg af de senest publicerede artikler fra New York Times website. For det meste er lange, velskrevne og analyserende tekster gode at kaste sig ud i, men det er desværre ikke helt optimalt, når de skal læses i mobilen. Desuden er udvalget en anelse skaldet.
Adresse: Partners.nytimes.com/avantgo/main/html
16. Deutsche Bahn
Deutsche Bahn har en avanceret søgemotor til togrejser. Her finder du tidstabeller og rejseforslag mellem stationer i hele Europa. Du kan også downloade javaprogrammer med afgangstider til dine favoritdestinationer. Findes også i engelsk version, hvis dit tyske er blevet lidt rustent.
Adresse: Mobile.bahn.de eller wap.bahn.de.
17. My-Symbian
Her finder du det meste om og til Symbian-telefoner: Nyheder, arkiver med programmer til download samt et forum, hvor du kan diskutere forskellige Symbian-emner med andre brugere.
Adresse: Mobile.my-symbian.com (simplere version findes på wap.my-symbian.com)
18. Financial Times
Hurtige overskrifter fra seriøse Financial Times. Simpelt bygget op og hurtig at bladre rundt i.
Adresse: Wap.ft.com
19. Sky News
Nyheder fra tv-kanalerne Sky News og Sky Sports.
Adresse: Mobile.sky.com
20. MS Mobiles
Nyheder og diskussionsfora om mobiltelefoner og lommecomputere med styresystemet fra Microsoft. Er logisk bygget op, så man hurtigt kan finde forskellige specialområder.
Adresse: Mobile.msmobiles.com
21. iPodlounge
Nyheder og sladder om alle de nye samt kommende iPod-modeller og tilbehør. Fedt, at man kan læse og skrive egne kommentarer.
Adresse: www.ilounge.com/index.php/mobile
22. Lastminute.com
Her kan du lede efter gode priser på alt fra pakkerejser til restaurantbesøg og billetter til diverse begivenheder. Især perfekt, hvis du rejser rundt i England.
Adresse: Mobile.lastminute.com
23. Nokia
Tilpasser sig alt efter, hvilken mobil du har, og giver Nokia-brugeren temaer, spil og diverse links. Andre må tage sig til takke med information om de seneste mobiltelefoner.
Adresse: Mobile.nokia.com
24. Slashdot
Selvudnævnt nørdsite. Teknik er fællesnævneren, men siden kan indeholde alt fra Star Wars-nyheder til artikler om personlig integritet.
Adresse: Slashdot.org/palm
25. Sweclockers
Diskussionsforum for folk med stor computerinteresse. Tonen er engageret og behagelig, og artiklerne let forståelige.
Adresse: Miniswec.mine.nu
26. Ebay
God søgefunktion, men man skal være meget præcis i søgningen, hvis man ikke ønsker at skulle bladre gennem hundredvis af sider.
Adresse: wap.ebay.com
27. Amazon
Amazon er et kæmpe website, hvor man kan købe og sælge det meste, men i mobiltelefonen bliver det bare for meget af det gode. Svært at få overblik, svært at finde de rette ting.
Adresse: www.amazon.com/phone
28. Midlet
På Midlet finder man en masse javaspil til forskellige mobilmodeller.
Adresse: midlet.org/wap
29. Livescore
Til dig, der bare skal have styr på de seneste fodboldresultater, men også tennis- og ishockeyresultater kan man finde her. Wapsiden er skåret totalt ind til benet med fokus helt og holdent på resultaterne. Designet er grimt og totalt skrabet, men yderst effektivt til sportsresultater.
Adresse: wap.livescore.com
Alle de ovenstående adresser skal tastes ind i mobiltelefonens webbrowser!