De danske mobil-millionærer
Michael Moesgaard Andersen – CBB
Michael Moesgaard Andersen er i offentligheden mest kendt som medstifter af mobilselskabet CBB, der i 2004 blev solgt til Sonofon for 175 millioner kroner.
Før dette stiftede han konsulentfirmaet Andersen Management International, som han i 2000 solgte til det daværende Merkantil Data. Salget af disse virksomheder har gjort ham til millionær.
I 2010 opkøbte det skandinaviske firma Telecom Scandinavia (hvor Andersen var hovedaktionær) det konkursramte selskab MobilePeople. Telecom Scandinavia har i 2011 skiftet navn til MobilePeople og ejes af de tidligere CBB-ejere Jens Hammering og Michael Moesgaard Andersen.