De første billeder: Xperia X12 er Sony Ericssons nye flagskib
Det er nu et år siden, at Sony Ericsson præsenterede topmodellen Xperia X10 for verden, og det ser nu ud til, at de er ved at være klar med en efterfølger, der skal tage kampen op mod de mange avancerede Android-mobiler på markedet i dag.
Xperia X12
Video i fuld HD
Den nye model skulle have en 4,3 tommer stor touch-skærm, HDMI-udgang og et kamera på fronten. Videooptagelse i fuld HD-opløsning, altså 1920 x 1080 pixel, er også nævnt. Desuden skulle modellen være under 10 millimeter tyk.
Gingerbread
De tidlige modeller af den nye model bruger Android 2.1, men den skulle efter sigende komme til at bruge Android Gingerbread, hvilket formentlig bliver kendt som Android 2.3, når den rammer butikkerne.
Sony Ericsson skulle præsentere den nye model omkring jul.
Du kan se flere billeder af Sony Ericssons nye Android-flagskib på linkene herunder.
Kilde: Xperia X10 Blog (1) (2)