De første toner fra Nokia 5320 XpressMusic
Mens andre producenter har udviklet deres musikafspillere i Java-mobiler, har Nokia holdt fast i Symbian og S60 i deres musik- og multimediemobiler. Nokia 5320 er den seneste af dem, og er generelt en lidt billigere udgave end mobilerne i N-serien.
Men som musikmobil har den så også fordele i forhold til Nokia N82 og N78. Blandt andet er ydersiden prydet med specielle musiktaster. Desuden er den også udstyret med Visual Radio og RDS i den opdaterede S60 3rd Edition Feature Pack 2.
Det betyder at det er nemmere at veksle mellem forskellige åbne programmer. Man kan nu nøjes med at trykke på ‘Valg’-knappen, hvor der så nu er kommet et nyt menu-valg: ‘Vis åbne programmer’. Vi har senest set det i Nokia 6220 Classic.
Der findes ligeledes flere muligheder for at tilpasse startskærmen – med enten vertikale eller horisontale menuer og genveje. Hele brugerfladen har fået et ansigtsløft med flere tonede effekter, men S60 er stadig noget mere spartansk end sine konkurrenters menuer.
Formatet på telefonen er lidt som Nokia 6120 Classic, men her er headset-stikket byttet ud med et rigtigt 3,5 milimeter jackstik. Desuden musikknapperne og det farvede cover også blevet ændret en smule i forhold til de tidligere Nokia 5220 XpressMusic.
Telefonifunktionerne er noget få, men der er brugbare nyheder. For eksempel et ur, der viser hvor lang tid samtalen har varet. Webbrowseren fungerer ligeledes ganske godt, med et lille miniaturebillede, når
man bladrer i siderne, der det gør det nemmere at få overblik over de besøgte websider.
Nokia har ligeledes en RSS-læser der er integreret i webbrowser, men den gør ikke mere end at forvandle informationerne i rss-kanalen til læsbart html.
Foruden musik er spil den funktion der løftes mest frem i markedsføringen af Nokia 5320. Java-præsentationen, inklusiv 3D-grafikken, er rigtig god i forhold til den prislap mobilen kommer med. Mobilen vil have lidt flere spil fra begyndelsen end den gennemsnitlige S60-telefon.
Der vil selvfølgelig komme en mere dybdegående test af musikmobilen fra Nokia i vores magasin.