De skal bekæmpe iPhone
Der har været et utalt af iPhone-udfordrerer og kun meget få af dem har fået sig en velfortjent succes. Men det stopper ikke koreanske Samsung i, at skyde med dobbelt. Deres nyeste ladning i jagtriflen er Samsung Instinct, der kun er dukket op i billeder fra en amerikansk Sprint-bruger.
Samsung Instinct ser ud fra billeder at dømme til at have en noget høj skærm.
Ifølge brugeren bag billederne er der tale om en trykskærms-mobil med en avanceret webbrowser, men yderligere informationer må man gætte sig til ud fra billederne. De viser så en ganske høj/lang mobil uden almindelige taster.
Æsken Instinct kommer i. (Kilde: Sprintusers.com)
Desuden er menuen af en ny art, der meget vel kan være en videreudvikling af selve Samsungs menuer. Det ligner hverken Symbian eller Windows Mobile.
Det er desværre meget lidt man kan sige om telefonen, eftersom den ikke er blevet nævnt med et ord af Samsung, så indtil videre er der bare at vente på flere net-lækager, så nysgerrigheden kan blive tilfredsstillet.
Samsung i900
En Samsung-mobil, som dog er blevet bekræftet er den kommende Samsung i900, der nu er kommet i nye billeder. Den er udstyret med Windows Mobile 6.1, har Turbo-3G og har et kamera på 5 megapixel.
Samsung i900 i nye billeder
Yderligere nye informationer er at telefonen skal have 16 GB intern hukommelse, GPS-modtager, WiFi og Bluetooth 2.2. Skærmen er på 3,5-tommer og har en opløsning på 240 x 400 pixels.
(Kilde: PConline.com.cn)
De vigtigste oplysninger om pris og lancering må vi dog vente noget på.
Kilde: Engadget