Deezer test: Alternativet til Spotify og Wimp er grimt men har masser af musik
Lyd
Lyden er faktisk fin, hvad enten vi lytter via Wi-Fi, 3G eller har downloadet musikken til off-linebrug. Men man kan ikke vælge, hvilken kvalitet, man vil have, som man kan hos for eksempel Wimp.
Hos Wimp kan man vælge mellem Normal, Høj eller Hi-Fi-kvalitet – på den måde kan man altså regulere lyden, men også hvor meget data, man streamer. Jo højere kvalitet, desto mere data forbruger man og desto bedre forbindelse har man behov for.
Pris og gratis musik
På Android-smartphone kan man let betale direkte på telefonen for at kunne lytte til musik, men på iPad bliver man bedt om at gå omkring en computer først. Det virker fjollet.
Deezer har tre abonnementsformer. Premium + tilbyder ubegrænset musik på bærbare computere, tablets og smartphones til 99 kroner per måned, det inkluderer også offline-brug, hvor man kan downloade musik til mobilen.
Premium Service koster 49 kroner per måned og giver ubegrænset musik på en computer tilsluttet til internettet, men giver ikke mulighed for offline-brug.
Endelig tilbyder Deezer også gratis to timers brug om måneden på computeren, men så er der annoncer i playeren. Man kan prøve Deezer gratis i 15 dage med ubegrænset brug, så man kan teste, om tjenesten er noget for en.
Deezer tilbyder ikke en gratis løsning til computeren, hvor man kan lytte, alt det man vil mod at blive afbrudt af reklamer med cirka 30 minutters mellemrum lige som WiMP og Spotify gør. Det gør nok, at mange fravælger Deezer, hvis man ikke har behov for at streame musik på mobilen eller tabletten.
På næste og sidste side finder du vores dom over Deezer.
Emnet er ikke færdigdebatteret
Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 6/6/2013 publicerede vi en historie med fokus på VAIO Duo 13, VAIO Pro og VAIO Fit: Nye notebooks fra Sony VAIO-serie – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Læs også seneste nyt om temaet her.