Dell klar med anderledes Windows Phone 7-mobil
HTC, Samsung og LG er de tre store producenter, der alle var klar med modeller med Microsofts nye smartphone-satsning, Windows Phone 7, da det i mandags blev officielt rullet ud. Men Dell, der stadig er en ny spiller på smartphone-markedet, har faktisk også præsenteret en model med det nye styresystem. Og den ser ret interessant ud.
Med qwerty-tastatur
Stor touch-skærm
Skærmen er af AMOLED-typen og på 4,1 tommer med en opløsning på 480 x 800 pixel, mens de sædvanlige ting som turbo-3G, WiFi 802.11n og GPS naturligvis også er at finde i modellen. Snapdragon-processoren er på en gigahertz, og der er otte gigabyte indbygget hukommelse, mens kameraet er på fem megapixel og er flankeret af en fotolampe.
Dell Venue Pro skulle kommer på markedet inden jul, men om vi får den at se herhjemme er usikkert.
Kilde: Dell