Dell klar med ny PDA med trådløst Internet

Dell klar med ny PDA med trådløst Internet

Axim X3kommer i tre konfigurationer, hvor den største model, Axim X3i, har indbygget trådløs netværksadgang (802.11b) og vil koste 3083,75 kroner, mens de to andre X3-modeller der ikke har trådløst netværk koster hhv. 2521,25 kroner og 1865 kroner. Alle priser plus levering.

De to dyreste modeller udstyret med Intels 400 MHz XscaleTM processor og har 64MB SDRAM og 64MB Intel StrataFlash ROM. Den 3,5-tomme store TFT farveskærm med en opløsning på 240×320 (QVGA) er standard på alle X3-modeller. Til de to største X3-modeller følger der en docking-løsning med, mens den mindste model anvender et USB Sync kabel til synkronisering.

X3-modellen til 1865 kroner er udstyret med en Intel Xscale 300MHz processor, 32MB SDRAM og 32MB Intel StrataFlash ROM.

Alle nye X3-modeller kommer med Microsoft Windows Mobile 2003 og Pocket PC versioner af Microsoft Outlook, Word, Excel, Internet Explorer, MSN Messenger og Windows Media Player.

Tekniske detaljer for Axim-modellerne:

Microsoft Pocket PC 2003 Software, inklusive Pocket udgaver af Microsoft Outlook, Word and Excel, Internet Explorer, MSN Messenger, Windows Media Player m.fl.

Intel® XscaleTM Processor på 400MHz eller 300MHz

3.5-tomme TFT 240×320 QVGA LCD farveskærm

64MB SDRAM eller 32MB SDRAM

64MB eller 32MB Intel® StrataFlashTM ROM

1 Secure Digital I/O Slot

IrDA port

950mAh Li-Ion batteri med integreret genopladeligt backup batteri

Mulighed for ekstra 1800mAh Li-Ion batteri

Indbygget mikrofon og højtaler

Mulighed for integreret Wi-Fi 802.11b

142g

117 x 14.9 x 77.2mm

USB holder med opladerplads