Dell og Asus på vej med Android-notebooks for at spare penge

I går kunne vi fortælle, at Hewlett-Packard overvejer at lave en mini-bærbar med Android som styresystem. Nu ser det ud til, at Asus og Dell går med samme planer, for så kan de spare licenspenge til Microsoft.

Dell og Asus på vej med Android-notebooks for at spare penge

Priserne på mini-bærbare, de såkaldte netbooks, er hårdt pressede og producenterne tjener derfor ikke ret meget for hver enhed, de sælger. Og hver gang, der bliver solgt en bærbar med Windows, skal Microsoft have op imod 100 kroner. Derfor ser flere computerproducenter nu på muligheden for at bruge andre styresystemer i deres mini-bærbare.

I går kunne vi således fortælle, at Hewlett-Packard kigger på muligheden for at bruge Googles open source-styresystem Android i deres kommende mini-bærbare, hvilket i modsætning til Windows vil være gratis at bruge.

Og de er tilsyneladende ikke ene om den tanke. Ifølge The Wall Street Journal barsler både amerikanske Dell og taiwanske Asus nemlig med den samme idé. Asus har allerede sagt, at de kigger på muligheden for at bruge Android i deres mini-bærbare, mens Dell ikke har nogen kommentarer.

Dell skulle desuden også være på vej med en smartphone med Android som styresystem.

Kilde: Engadget Mobile