Delte meninger om iPhone-opdatering
Apple siger selv, at deres nye opdatering til 2.1-versionen, havde til formål at formindske fejl som blandt andet mistede opkald på iPhone. Desuden skulle opdateringen give en "betydeligt bedre" levetid på batteriet. Alt sammen noget der lyder rigtig godt.
Og ifølge mange brugere så er det netop også lige hvad der er sket. De mener, at de har fået en bedre telefon ud af det. Der er endda flere, der skriver om en bedre 3G-dæning på Apples support forum.
Men på den anden side er der lige så mange, der mener, at det har forværret iPhone. Nogle oplyser, at efter de har opdateret deres telefon, mister de nu mange flere opkald.
– Opdateringen til 2.1 har gjort mine allerede dårlige opkald til meget værre. Hvor jeg før mistede 20-25 opkald om dagen med iPhone, har jeg nu mistet 50 i dag efter opdateringen, skriver en bruger ved navn Sheeko, der må siges at bruge sin telefon en hel del…
Andre fortæller yderligere om hyppigere episoder, hvor telefonen går helt ned efter de har opdateret. Men som sagt, er der en skarp mening i hver lejr. Vi selv har ikke oplevet noget på vores iPhone – enten af den gode eller dårlige slags. Men det havde vi heller ikke regnet med efter den skuffende kedelige 2.1-opdatering.