Den næste Nexus – hvordan bliver Googles næste mobiltelefoner?

De nye Nexus-telefoner er et hot emne i mobil-verden lige nu, og der er kommet friske rygter om specifikationerne.

Den næste Nexus – hvordan bliver Googles næste mobiltelefoner?

Man kan aldrig være 100 procent sikker, når det gælder rygter, men de seneste specifikationer, der har ramt internettet, om de kommende Nexus-mobiler, menes at være gode nok. Det ender højest sandsynligt med, at Google skyder to telefoner afsted uden de store forskelle.

 

Kodenavn: “Marlin”

“Sailfish” og “Marlin” siger måske ikke de fleste noget, men det er kodenavnene for de to Nexus-telefoner. Det er specifikationerne for “Marlin”, som nu er blevet tilgængelige. Det bliver den største af de to telefoner og højest sandsynligt den mest populære.

Intet er dog helt sikkert, før det er officielt annonceret, men det gør jo ikke, at man ikke lige kan klare et par friske rygter.

Processor, skærm og kamera

Om det bliver Snapdragon 820, 821 eller 823 processor, vides ikke helt, men en af de tre kan man godt regne med. Derudover vil der være 4 GB RAM. Det er godkendt.

Skærmen ventes at blive en 5,5  QuadHDs-skærm, (2K) af typen AMOLED. Det er en af punkterne, hvor vi kommer til at se en forskel mellem “Marlin” og “Sailfish” – størrelsen. Sailfish får nok skærm på 5 tommer.

Kameraet skulle få 12 megapixel til hovedkameraet og o8 megapixel til frontkamera. Det kan sagtens blive godt, men før man har det i hånden, kan man ikke rigtig bruge den slags tal til så meget. Hvis det bliver det samme som på HTC 10, kan man godt glæde sig.

Højtaler og batteri

Mobilhøjtalere har været lidt et kendemærke for HTC, men den Nexus-mobilen Marlin ser ud til at få sin højtaler placeret i bunden og får altså ikke stereo-højtalere. Det bliver nok langt op til det højtalerniveau, vi kender fra HTC 10.

Batteriet i Nexus-Marlin menes at lande på 3.450 mAh. Det er okay, men vi kunne godt bruge 4000 mAh på en mobil med så stor skærm.

Fingeraftryksscanneren bliver placeret på bagsiden.

Når det gælder hukommelse, så menes den nye Nexus-mobil at få 32 GB som minimum – rygterne siger, at man springer 64 GB over og at man derfor ellers kun kan vælge en model med 128 GB hukommelse.

 

Nexus 2016 mobilerne produceret af HTC 

Hvis man dagligt følger med i, hvad der sker i smartphone-land, så er man nok ikke helt overrasket over, at HTC vil være dem, der bygger den næste Nexus. Mon det bliver et andet design end, hvad vi har set fra HTC de sidste par år?

 

Forskellene på de to Nexus-mobiler siges at blive størrelsen. Skærmen på Sailfish bliver med HD-opløsing og på 5 tommer, mens Marlin som nævnt får en 5,5 tommer skærm med 2K-opløsning.

Batteriet skulle også blive mindre på Sailfish.

Pris for Nexus-mobilerne

Man kan selvfølgelig ikke helt afgøre, hvad den kommer til at koste. Det er ikke, fordi vi bliver blæst bagover, når man læser de her specs, så man kan jo håbe på, at man får en pris, der gør.

Det kunne godt ligne, at det bliver prisen, der skal få folk til at vælge den næste Nexus.