Den nye Sony Ericsson Z610 i 3-butikkerne
Forestil dig en 3Mobil, der er lige så svær at modstå som et par nye sko – så ved du lige præcis, hvor lækker den nye Sony Ericsson Z610i fra 3 er! Sådan skriver 3 i deres pressemeddelelse.
Og det er formentlig ikke helt ved siden af. Den nye Z610 emmer af design og eksklusivitet. Modellen er utrolig flot, desværre har Sony Ericsson ikke sørget for at behandle den mod fedtfingre. Det betyder at du hele tiden skal have en pudseklud inden for rækkevidde.
Z610 er en ægte 3G-telefon, der kan det hele – uanset om du skal chatte med veninderne on the go, høre musik i metroen, fotoblogge fra ferien eller bare e-maile til mor, mens du venter hos tandlægen. For den pinke Z610 er nok mest til pigerne. Senere på efteråret, følger både en blå og en sort udgave af Z610.