Den perfekte træningsmakker

Det sidste spørgsmål, der kan være værd at spekulere over, når det gælder mobilen som træningskammerat, er mulighederne for at bruge den som skridttæller. Flere og flere telefoner får i dag forskellige typer af bevægelsessensorer. Ofte bruges disse kun til at mærke, hvordan man holder telefonen eller til at styre forskellige funktioner, såsom musikafspilleren eller spil. Men i nogle tilfælde kan den også bruges som skridttæller.

Sony Ericsson W580 har et specielt træningsprogram installeret, og nogle Nokia-modeller har også skridttællere. I alle disse tilfælde er det vigtigt, at det hele bygger på, at telefonen mærker bevægelser, der er karakteristiske for en person, der går. Derfor fungerer det bedst, hvis man har telefonen siddende i et bælte om maven eller liggende i lommen, hvis ikke lommerne er for store.

At holde den i hånden eller have den liggende i en taske, kan give helt misvisende resultater. Udover, at mobilen regner rigtigt, når antallet af skridt skal opsummeres, gælder det også, at den løbede strækning bliver korrekt.

Tæller hvert skridt

Derfor er det godt, hvis man kan indstille skridttælleren efter en strækning, man ved præcis hvor lang er. At man må angive skridtlængden i centimeter, er en anden metode, der er lidt mere kompliceret, hvis det skal blive helt præcist.

At programmet kommer med et bud på skridtlængden udfra et tal, du har tastet ind om din højde, er heller ikke optimalt. Det fungerer kun, hvis du tager lige så lange skridt, som en person med din længde normalt gør.

Det her med pålideligheden er også noget, man bør tænke på, når man bruger GPS i forskellige former. GPS-teknikken til civile formål er først udviklet til at bruges i biler, og det er også der, den fungerer bedst.

Forsøger man at bruge GPS, når man bevæger sig til fods i et bymiljø, er det ikke sikkert, at resultaterne altid bliver præcise. Smalle gader omgivet af høje huse kan ødelægge det hele og bevirke, at modtageren ikke kan få kontakt med satellitterne.

Det kan resultere i, at den opmålte hastighed ikke bliver korrekt, nogle gange sker det faktisk, at den bliver latterlig høj. Trods at man går i almindeligt gåtempo, kan GPS-programmet bagefter vise, at man har været hurtigere, end biltrafikken på den gade, hvor man har befundet sig. Det er sådan noget, man helt enkelt må finde sig i og se bort fra, når resultatet sammenfattes.

Sammenfatning en styrke

En stor del af pointen ved at bruge mobilen er netop sammenfatningen af ens egne præstationer. Det er der, det bliver tydeligt, om man har opnået de forventede fremskridt, eller om man skal lægge træningen om på en eller anden måde.

Alle programmer har en form for fremlægning af resultaterne, men det varierer meget, hvor let overskuelig den er, og hvilke oplysninger der kan vises. Avancerede mobilprogrammer er fine, men de største muligheder for at håndtere informationen på en god måde har man, hvis man kan eksportere dem til en computer. Bare en sådan ting som at se cifre og grafer på en stor skærm er positivt.

Hvis informationen vises i et program eller på en hjemmeside, som producenten ligger bag, kan det også være godt at have mulighed for at kunne eksportere informationen en gang til.

Dels synes man måske ikke, at de muligheder, der tilbydes, er tilstrækkelige, men vil lave sine egne tabeller og kurver i for eksempel Excel. Dels er det altid godt ikke at være bundet til en bestemt tjeneste eller program, hvis man i fremtiden skifter telefon, eller af en anden årsag vil have fuld kontrol over sin træningsdata.

En almindelig eksportfunktion er, at man kan få en fil ud, der kan læses af forskellige navigeringsprogrammer eller korttjenester. Det betyder dog ikke, at man kan se alt om den seneste træningsrunde, men at man kan få den frem på et kort, hvilket i og for sig kan være interessant og sjovt, men måske ikke siger så meget om selv træningen.