Derfor elsker vi Windows Phone 7

Nu har vi her på Mobil testet og prøvet alle de fire nye Windows Phone 7-modeller på det danske marked. Se her, hvorfor vi elsker Windows Phone 7.

Derfor elsker vi Windows Phone 7

Det er nu godt en måned siden, at Microsoft sammen med HTC, Samsung og LG sendte de første Windows Phone 7-modeller på gaden og her på Mobil har vi testet og leget med dem lige siden.

Microsoft har virkelig lagt sig i selen for at skabe noget helt nyt, når det gælder mobile styresystemer, og herunder finder du vores 10 grunde til at elske Windows Phone 7. I morgen kan du læse, hvorfor vi hader Windows Phone 7…

1. Kontakter og deres statusmeddelelser samlet på ét sted i People-hubben.

2. Flot designet startskærm, hvor du helt selv kan vælge, hvad der er vigtigt for dig.

3. Visuelle ledetråde i brugerfladen, der gør brugen intuitiv.

4. Synkronisering med Facebook, Google, Hotmail og Windows Live.

5. Kompetent webbrowser. Du kan vælge, om du vil have Internet Explorer til at afgøre, om den skal vise mobil- eller computertilpassede websider.

6. God til Office. Office-programmet i telefonen kan både køre Word, Excel og PowerPoint. Mulighed for firmaer for at arbejde med dokumenter med SharePoint er nok en fed app for mange.

7. Mulighed for at udvide telefonens hubs med ekstrafunktioner, såsom en Lyrics-app, der viser sangtekster direkte i musik-hubben.

8. Flot, godt og nemt mailprogram.

9. Xbox Live, spil-community, der synkroniserer med det almindelige Xbox.

10. Fysisk kameraknap på alle Windows-telefoner.