Derfor er jeg bekymret over Galaxy S5
Da Samsung præsenterede deres nye Galaxy S5 kunne vi finde en række nye funktioner, såsom pulsmåler, en ny og udvidet S Helath-app, en børneindstilling med forindstallerede spil og lege-apps, fingeraftrykslæsning med mere.
Men hvor er hardwaren, der skal bære alle disse nye funktioner?
Processorkraften bekymrer mig ikke. Samsung har ikke oplyst andet end en quad core 2,5 GHz-processor. Det spiller ikke så stor rolle, og at det ikke er meget bedre end efterårets modeller, spiller heller ingen rolle, det er ikke processoren, der er flaskehalsen, der afgør, om mobilen er langsom, selvom fraværet af en hjælpeprocessor, der skal klare de nye sundhedsfunktioner, såsom Apple har, er værd at bemærke.
Spar tusindvis af kroner på Samsung-modeller. Læs mere på mobilkunden.dk.
Bekymret for hukommelsen
Det, der bekymrer mig, er hukommelsen. Dels lagringshukommelsen. Samsung er kendt for kun at efterlade en smule lagringshukommelse til brugeren, efter at systemet har brugt sit.
I Galaxy S4 var der 8,4 GB tilbage af de 16 GB, og denne gang har du en hel pakke med børne-apps med mere, der også skal ind, så vi må regne med endnu mindre. Okay, der findes en 32 GB-version af Galaxy S5, men det gjorde der også af S4 og S3, og de dukkede aldrig op herhjemme. 16 GB er nok det, vi må regne med her.
Det er også et problem, der er til at klare, da Samsung har lagt en funktion til at lægge apps på hukommelseskortet, men en del apps gemmer data i den interne hukommelse, hvad enten man vil det eller ej.
Hvorfor kun 2 GB RAM?
Endnu mere bekymret bliver jeg over arbejdshukommelsen. Hvorfor kun 2GB, når Samsung Galaxy Note 3 og Sony Xperia Z2 har 3 GB? Jeg har nu en Samsung Galaxy S3, der har 1 GB arbejdshukommelse, og den er ved at segne.
Jeg er da ganske vist en power-user med ekstremt mange installerede apps, men problemerne opstod med den nyeste systemopdatering, og det er den store mængde Samsung-funktioner, jeg ikke bruger, men som ligger i baggrunden, og bruger en stor del af arbejdshukommelsen, der stikker en kæp i hjulet.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker med min telefon, hvis den får endnu en systemopdatering med de nye funktioner fra S5.
Jeg føler, at jeg har brug for en ny telefon, og jeg kan klart og tydeligt se, at det er mængden af RAM-hukommelse, der er blevet den store flaskehals for mig. Samsung Galaxy S5 føles ikke som en løsning på det problem.
Redaktionen fastholder fokus på sagen
Næste fortælling om sagen kan også være interessant. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 12/2/2014 blev historien fulgt op med en artikel om Stortest: Bedste tablet på 10 tommer – Historien bringes videre her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om Samsung Galaxy..