Derfor er masser af RAM i mobilen nødvendigt i fremtiden

Samsung fremviste omkring årsskiftet et chipset, som kan give mobiler 4 GB RAM her i 2014. Men hvad skal vi med så mange GB RAM i mobiler, at de får power, der matcher computere? Vi skal bruge dem som computer selvfølgelig!

Derfor er masser af RAM i mobilen nødvendigt i fremtiden

Ingen ny tanke

Tanken med at docke en mobil i en computer er ikke ny, men det er ikke ofte, vi ser den. For cirka tre år siden så vi Motorola gøre forsøget med Motorola Atrix.

Man sætter Atrix i dockingstationen i den bærbare og så arbejder man på computeren med Atrix som harddisken med e-mail, dokumenter og hvad man nu ellers arbejder med i det daglige.

Når man så vender næsen hjem fra arbejdet, tager man bare mobilen ud af dockingstationen og når man kommer hjem, docker man mobilen i sin computer derhjemme. Her starter den så automatisk op fra der, hvor man slap på arbejdet.

Motorola Atrix

Ud over almindelige Android-apps kan man køre en række web-apps og på den måde for eksempel læse og redigere Office-dokumenter, når telefonen sidder i docken.

Konrad fortæller, at han faktisk prøvede Atrix rigtig meget den gang og kalder den super innovativ:

”Den var meget forud for sin tid, men den fungerede ikke ordenligt, den hakkede i brug”.

En af grundene til, at brugeroplevelsen var dårlig på denne hybrid var, at den kun havde 1 GB RAM.

”Vi har måske ikke akut brug for 4GB RAM i mobiler, men det kommer. Til denne type fremtidige hybrid/docking-løsninger har vi behov for 4 GB RAM eller mere”.

Batterifordele

Der er dog også andre fordele ved mange RAM i en mobil, forklarer Hahn. RAM er nemlig super brugbart til alt det, man bruger sin mobil til. Cloud-løsninger kan være smarte nok, men RAM-hukommelsen kan langt hurtigere åbne programmer, når programmerne er lokalt i mobilen sammenlignet med i skyen.

Batterimæssigt er det også en kæmpe fordel, at RAM-hukommelsen læser langt hurtigere og dermed ikke skal bruge så meget batteri sammenlignet med cloud-løsninger.

Vi behøver dog ikke 4 GB RAM til for at drage fordel af dette, 2 GB rækker langt. Så kommer der en mobil i år med 4 GB RAM, og den ikke tænkes at skulle bruges til andet end det, de fleste af os bruger vores mobil til, så er det mere for at vise konkurrenterne, hvad man kan.

Men kommer der en mobil med 4 GB RAM i år, så krydser vi fingre for, at den vil være en del af en større og ny pakke, hvor for eksempel computere og fjernsyn bliver langt mere integreret med mobilen.

 

 

Opdateringer i sagen

Vi følger op med den seneste udvikling i sagen. Steen Jørgensen gik videre med historien. 20/1/2014 havde redaktionen fokus på en ny vinkel på temaet Første indtryk: Samsung Galaxy Tab 3 Kids – Følg den videre udvikling her. Se de seneste nyheder om emnet her.