Derfor hader japanere iPhone
iPhone går sin sejrsgang over det meste af verden, bare ikke i Japan, hvor operatørerne er nødt til at forære den væk. Alt er i mod den set med japanske øjne: dyrt abonnement på data, lusede features, dårligt kamera, usmart design og så det faktum, at den ikke er japansk. Det skriver magasinet Wired.
Analytiker hos Global Crown Research, Tero Kuittinen, forklarer til Wired, at Apples prisstruktur Ganske enkelt er ude af trit med de globale markedsrealiteter og at Apple er nødt til at tilpasse sig lokale forhold.
Samtidig er Japan også et skridt eller to foran når det gælder ny teknik og da iPhone ikke kan prale af at være et teknisk overflødighedshorn, er det også en af årsagerne til, at japanerne har vendt tommelfingeren ned, når det gælder iPhone.
Specielt kamera og video i mobiltelefoner prioriteres højt i Japan og her kan et 2-megapixelkamera uden mulighed for videooptagelse altså ikke imponere.
Det har man taget konsekvensen af i Japan, hvor iPhone nu foræres væk, hvis man tegner sig for et 2-årigt-abonnement.
Apple er dog ikke de eneste, der har det svært på det japanske marked, også Motorola og Nokia har måttet opgive at få fodfæste i Japan, der traditionelt set har en fjendtlig holdning mod vestlige mærker, skriver altså Wired.
Du kan læse hele historien hos Wired her.
Sagens videre forløb
Fortællingen sluttede absolut ikke her. Redaktionen fandt det relevant at følge op på temaet. 30/11/1999 fulgte vi op med en artikel med temaet Google lukker dyr gratis SMS-applikation til iPhone – Historien bringes videre her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .