Derfor skal du vente med at købe Samsung Galaxy S5
Om mindre end to uger kommer Samsung Galaxy S5 og salget af den med spænding ventede smartphone starter formentlig relativt hurtig derefter.
Men det kan være en du idé at fare ud og købe telefonen, når den rammer butikkerne. Vent tre måneder og der er gode penge at spare.
Idelao, der er et engelsk prissammenligningsite viser i et diagram, hvordan prisudviklingen har været for Galaxy S2, Galaxy S3 og Galaxy S4. S2 og S3 faldt 15 procent i pris i løbet af tre måneder, mens Galaxy S4 faldt 15 procent i pris på kun to måneder.
Ideleo vurderer, at Galaxy S5 vil falde i pris endnu hurtigere end forgængerne.
Herhjemme oplevede vi noget lignende. Galaxy S4 kostede 5.200 kroner lige da den ramte de danske butikker og tre måneder senere var den nede omkring 4.500 kroner. Da vi undersøgte prisen for Galaxy S4 i december sidste år, det vil sige syv måneder efter den kom ud i de danske priser, var prisen nede på 3.800 kroner og i dag kan man finde den til 3.400 kroner.
Det er dog ikke et fænomen, der er specifik for Samsung. Modeller som HTC One og Sony Xperia Z1 følger en lignende kurve. Det er faktisk kun Apple, der formår at holde prisen på sine telefoner over tid.
Køber du din mobil hos en operatør med abonnement, som mange trods alt gør, så er billedet anderledes. En samlede pris for en topmodel med abonnement i seks måneder er ofte den samme som hvis man køber den uden abonnement hos en forhandler, der ikke er operatør.