Derfor skal man satse på apps og ikke mobile websites
iOS-brugere bruger mere end dobbelt så lang tid på deres apps sammenlignet med Android-brugere og næsten fire gange længere end Windows Phone-brugere.
Det viser nye tal fra Adobe Digital Index, der har sammenlignet forbrugernes adfærd på apps og websites hos over 600 virksomheder.
Den mest populære app-type på tværs af styresystemer er finansielle apps til blandt andet betaling. Rejse-apps bruges der længst tid, nemlig i snit 22 minutter per gang.
I bunden er B2B-apps, der i snit lukkes efter 7 minutter.
Tallene viser også, at vi bruger apps 9,8 gange i snit om måneden, hvilket er mere end dobbelt så meget som mobile hjemmesider.
I gennemsnit bruger folk 23,9 minutter, hver gang de åbner en tablet-app, hvilket er dobbelt så meget som smartphone-apps.
Når man sammenligner app-brug på tværs af tablets og smartphones, så er tidsforbruget 3-4 gange større end det typiske forbrug på en mobil-hjemmeside.
I løbet af en måned bruger folk således i gennemsnit 100 minutter mere på apps end på mobile hjemmesider.