Det amerikanske forsvar køber HoloLens for 480 millioner dollars
At krig er virkelighed, er der nok ikke nogen, der er i tvivl om. Men nu skal amerikanerne har en ny form for virkelighed med ud på slagfeltet, nemlig mixed reality. Det amerikanske forsvar har skrevet kontrakt med Microsoft og køber dermed 100.000 HoloLens-headsets.
HoloLens skal bruges i krig af det amerikanske forsvar
Overfor Bloomberg har den amerikanske regering fortalt, at headsettene skal bruges til at ”øge dødeligheden ved at forøge muligheden for at opdage, træffe beslutninger og angribe før fjenden.”
Når det gælder selve HoloLens, har headsettet fået gode anmeldelser, men det har været svært for Microsoft at komme ind på markedet og finde en målgruppe. Tidligere på året hørte vi fra Microsoft selv, at headsettet havde solgt i tusindvis, ikke hundredtusindvis.
Se også: Test af augmented reality udstyr
Stor interesse for HoloLens fra forskellige landes militær
HoloLens kan bruges til lidt af hvert, men den største interesse for headsettet er hidtil kommet fra forskellige landes militær. Den israelske hær begyndte at bruge HoloLens til at træne soldater på slagfeltet allerede i 2016 og det ukrainske militær har også siden 2016 brugt HoloLens til at hjælpe soldaterne med at se gennem kampvogne.
Der er dog ingen af de lande, der har handlet på samme niveau som USA. Israel begyndte med to headsets. I USA vil militæret gerne have Microsoft til at levere 2.500 headsets i løbet af de kommende to år, men i alt 100.000 styk over en ikke oplyst periode. Dermed bliver den amerikanske hær den største aftager af enheder inden for augmented og mixed reality.
Se også: Priser på AR-produkter
Protest mod Microsofts aftale med militæret
HoloLens er en enhed i den kategori, der kaldes mixed reality. Det betyder, at den kan placere virtuelle genstande i den virkelige verden. Lad os sige, at man ser på en stol, så vil headsettet kunne placere en virtuel person siddende på den stol.
Inden for den militære verden har idéen allerede en historik. De første mixed reality-systemer stammede nemlig fra de amerikanske flyvevåbens Armstrong Laboratories, hvor de først dukkede op i 1992.
Denne aftale er da heller ikke den eneste af sin slags, der den sidste tid er blevet indgået mellem teknologi-giganter og militæret. I oktober kom et anonymt brev frem, der påstod sig stamme fra Microsoft-ansatte, der protesterede mod selskabets interesse i at udvikle en militærbaseret cloud-teknologi. I brevet skrev afsenderne, at Microsoft droppede sine principper for at få penge i kassen på den korte bane. Det fik Microsoft-direktør Brad Little til at skrive en blog-post, hvor han skrev, at Microsoft støtter et stærkt forsvar at USA, og at de ønsker, at de personer, der forsvarer landet, skal have adgang til landets bedste teknologi, også Microsofts.
Det er i samme boldgade, Microsoft befinder sig i dag. En talsperson har via mail til Popular Mechanics meddelt, at augmented reality vil give soldaterne mere og bedre information, som de kan basere sine beslutninger på. Det nye samarbejde bliver en del af det langvarende forhold, Microsoft har og har haft med det amerikanske forsvar, og bringer det videre til en ny æra.
Se også: Nyheder om HoloLens
Seneste tilføjelse til historien
Her finder du efterfølgende nyt og link til de seneste nyheder om temaet. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 26/11/2018 kørte vi en artikel omkring Huawei vil forvandle lys til lyd – projektet live streames – Du kan læse det videre forløb her. Du finder seneste nyt her.