Det betyder maskine-til-maskine-kommunikation for dig
_Side 3 Energi og miljøet skal drive udviklingen_
Energi og miljøet skal drive udviklingen
Miguel Blockstrand ser en række forskellige områder, hvor maskine-til-maskine-løsninger vil kunne skabe forretningsmuligheder for operatører og entreprenører de nærmeste år. Præcis som mange andre inden for M2M-verdenen begynder han med at nævne energiområdet.
Takket være EU-direktiver, der kræver, at elmålere aflæses regelmæssigt, er energibranchen begyndt at koble deres apparater op for at slippe for at sende personale ud for at aflæse målere.
Men den øgede miljøbevidsthed gør også, at der er stor efterspørgsel på løsninger, der kan effektivisere distributionen af energi (smart grid) og spare energi på forskellige måder. Det handler om alt fra at styre varmen i sommerhuset med sin smartphone til at kunne styre enkelte lamper i gadebelysningen på afstand.
”Dette område er ikke det mest indbringende for operatørerne, eftersom det handler om meget lidt trafik per apparat. Der er tale om mange apparater, men i realiteten er indtægterne meget små”, siger Miguel Blockstrand.