“Det er 98% sikkert at iPhone 5 vil se sådan ud”
Den tyske hjemmeside Giga.de har fået produceret en koncept-prototype af iPhone 5 ud fra de mange forskellige rygter, der verserer for tiden. Prototypen er udviklet i samarbejde med Macnews.de og BENM.
Designet er de altså kommet frem til ud fra de mest troværdige rygter omkring Apple-telefonen i det sidste stykke tid. Prototypen er tyndere end iPhone 4 og har til gengæld en lidt større skærm på 4 tommer. Hjemknappen er ikke længere rund, men derimod oval og er kapacitiv.
"Det er 98% sikkert, at iPhone 5 vil se sådan ud," fortæller Giga.de i videoen herunder.
Apple holder pressemøde i morgen, d. 4. oktober, og her får vi altså at se om tyskerne rammer sine 98 procent.