Det er ikke kun sms der sælger godt

Sms bliver brugt af rigtig mange mennesker, men de seneste tal viser også, at andre services er begyndt at røre på sig.

Det er ikke kun sms der sælger godt

54 milliarder kroner er rigtig mange penge, især når vi kun taler om penge der er brugt i første kvartal i år. Det er altså det beløb som mobilbrugerne globalt har brugt på data og andre overførsler end sms. Det er cirka 12 milliarder mere end i tilsvarende periode sidste år.

Faktisk kommer cirka en tredjedel af indtjeningen fra andre typer af services. Førhen var der næsten kun sms, og det var der man tjente pengene. Men det viser sig nu, at de nyere teknologier er begyndt at vinde indpas. Mobilbrugerne har i hvert fald taget disse til sig.

Sms bliver dog ikke overhalet lige med det samme. Med en indtjening i omegnen af 190 milliarder og stadig stigende, så indtager den service en klar førsteplads. 620 milliarder beskeder blev der sendt her i første kvartal.