Det er ikke let at være Android

Hackere elsker at hacke Android-smartphones - så meget at det er det mest hackede styresystem i dag.

Det er ikke let at være Android

Det er ikke let at være Android for tiden. Fra den ene side angribes det af Apple, og fra den anden side har hackere optrappet krigen gevaldigt mod netop Android. Det sidste i en sådan grad, at Android nu er det styresystem, der bliver udsat for mest malware. Det afslører McAfee i en ny rapport.

  

På bare et kvartal er antallet af angreb og malware steget med hele 76 procent. Cyberkriminelle, der går efter Android, udvikler malware, der for eksempel rammer kalender-apps og sms’er, samt falske opdateringer.

Vicedirektør for McAfee Vincent Weafer understreger alvoren med, at smartphone-angrebene i dag har mere tyngde og er mere sofistikerede end tidligere og er dermed svære at spore og opdage.

Tidligere var Symbian hackernes foretrukne styresystem, men de flygter tilsyneladende også væk i takt med brugerne.

Kilde.