Det fedeste legetøj: Lego Mindstorm-robot + Android-mobil

At styre en Lego Mindstorm NXT-robot med en Android-telefon er supersjovt.

Det fedeste legetøj: Lego Mindstorm-robot + Android-mobil

_Side 3 Robot-skorpion_

Vi har også fået mulighed for at lege med en robotskorpion. Den er ikke hurtig, men har en dødelig brod, der kan aktiveres med ”aktion”-knappen, der findes i app’en. Ellers er den ret god til selv at hugge, når øjnene (ultralydssensoren) opdager noget, der står i vejen for den.

"Den skal hugge, far", råber Tyra, og vi kan ikke andet end at adlyde hendes ordrer.

skorpion

Børnene begynder at komme på forskellige scenarier, som robotterne kunne medvirke i.

"Tænk, hvis der er en skat. Der forsvares af skorpionen, og som de andre forsøger at stjæle". "Og så skal robotterne forsøge at finde hjem".

Den slags scenarier kan skabes på forskellige måder takket være robotternes tre motorer og en række sensorer. De sidstnævnte indbefatter den tidligere nævnte ultralydsfunktion, som lader robotten bedømme afstand, en mikrofon, der lader dem reagere på lyd, en lyssensor og en tryksensor, der for eksempel gør, at skorpionen trækker brodden tilbage, så snart den rammer noget.

Robotterne har også indbyggede højtalere. De nyeste modeller skal også kunne aflæse forskellige farver.

 

Mens jeg og fotografen tager de sidste billeder, slår det mig, at ungerne ret hurtigt bliver trætte af at styre robotterne, men fandt stor glæde i at se på os, mens vi styrede (stødte sammen). Måske er det her alligevel mest voksenlegetøj…

Skulle du have lyst ti l at prøve kræfter med Legos Mindstorm-robot sammen med din Android-mobil, så skal du altså slippe fra 2.300 kroner. App’en er graits og kan hentes her. Eller ved at skanne koden herunder:

stregkode

Du kan se video med skorpionen her.