Det her er en belastende Gmail-app!

Streak er en app eller udvidelse til Gmail, der har eksisteret siden 2012. Nu er den kommet i en version, hvor du let kan se, om de mails du sender, er blevet læst uden at modtageren aner, at du følger med.

Det her er en belastende Gmail-app!

Du kender sikkert det der med, at du læser en mail, men ikke lige får svaret på den af forskellige årsager –måske fordi du ganske enkelt bare synes, det er en komplet ligegyldig mail. Men det synes afsenderen måske ikke.

Og afsenderen vil måske gerne vide, hvorvidt du har læst mailen eller ej. Det er så her, at Gmail-appen eller –udvidelsen Streak kommer ind i billedet som et halv skummelt værktøj.

Streak er egentlig tænkt som et værktøj, så man let kan holde styr på kunder og den giver også mulighed for at sætte mails til at blive sendt på bestemte tidspunkter.

Men den kan også vise, om modtageren af ens mail har læst mailen eller ej. Uden at modtageren aner det mindste om, at du ved det.

Man kan nemlig sætte Streak til automatisk at have Sporing aktiveret for alle sendte mails.

Går du ind i ‘Sendte mails’ og vælger en mail, så kan man se  til højre, om mailen er blevet læst.

Sådan set det ud, når mailen ikke er læst:

streak-ikke-læst

Sådan ser det ud, når mailen er læst:

streak-læst

Man kan blandt andet også se, hvor mange gange mailen er blevet læst.

Så næste gang du modtager en mail, så er det måske værd at overveje, om eller hvornår du vil læse den. Du kan faktisk ikke vide, om afsenderen holder øje med dig.