Det mobile Firefox nu i beta
Den mobile udgave af Mozillas Firefox-internetbrowser, der også går under navnet Fennec, kom tidligere på året i en version til mobiler med Windows Mobile. Den første platform internetbrowseren blev lanceret på var dog Maemo-platformen, som Nokia bruger i deres internettablets som N810. Og nu er en beta-udgave netop udkommet til denne platform.
De tidligere version af den mobile Firefox har alle været alpha-versioner, hvilket er en meget tidlig og tit meget ustabil version, mens den nyeste version til Maemo nu er nået til beta-stadiet. Den nye version, der går under navnet Fennec Beta 1, skulle primært være blevet hurtigere, mens der nu også er kommet understøttelse af plug-ins.
Du læse mere om og hente Fennec Beta 1 på Mozillas hjemmeside lige her.
Kilde: Unwired View