Det skal være muligt at fortryde SMS-lån
SMS-lån har ofte får skyld for at være direkte gældsfælder, som især de yngste forbrugere falder i.
Socialdemokraterne vil nu have sat en stopper for SMS-lån, inden de når samme udbredelse i Danmark som i Sverige, hvor undersøgelses viser, at netop de yngste forbrugere har svært ved at overskue lånene.
Socialdemokraternes erhvervsordfører Orla Hav vil finde flertal i Folketingets Erhvervsudvalg for at stoppe de hurtige lån med de tilsvarende høje renter. Det skal ske ved for eksempel at indføre betænkningstid på 36 timer, så forbrugeren kan nå at tænke sig om en ekstra gang.
Men Venstre-politikeren Mads Rørvig mener ikke, at man kan lovgive sig ud af problemet. Man skal i stedet forbedre de unge forbrugeres kendskab til økonomi.
– Forbud er ikke løsningen i dette tilfælde. Mange unge kan ikke gennemskue at stifte lån, fordi de ikke har stiftet bekendtskab med det i det virkelige liv – eller i deres uddannelse, siger folketingskandidaten Mads Rørvig (V).
Derfor vil han hellere slå på tromme for at indføre økonomi som fag i folkeskolens 9. klasse.