Det var batteriet, der gjorde det
Ejeren af den Nokia 6280, der brød ud i lys lue i februar, var så snarrådig at filme hele scenariet. Nokia fik optagelsen, og begyndte straks at lede efter årsagen til, at den gik op i flammer. Konklusionen fra Nokias side er, at batteriet er synderen – det er det ofte ved den slags uheld.
Batteriet blev ødelagt under produktionen, men Nokia ved ikke, hvordan det kan være sket. Derfor kan der være en risiko for at noget lignende kan ske.
– Det er meget svært for den almindelige forbruger at tjekke, om der fejl på ens batteri. Har man stort teknologikendskab, kan man med et voltmeter måle modstanden på batteriet for at tjekke, om der er fejl. Ellers kan en servicebutik måske gøre det, forklarer Johnny Larsson fra GB Batteries produktafdeling.
Nokia har tilbudt ejeren af den udbrændte 6280 en ny mobiltelefon.