Dette er Samsung Galaxy S3

Her finder du alt, du skal vide om den nye Samsung Galaxy S3.

Dette er Samsung Galaxy S3

Efter utallige rygter og spekulationer har Samsung nu præsenteret Samsung Galaxy S 3. Det er tredje generation af Samsungs succesfulde smartphone Galaxy S.

Samsung Galaxy S 3 er for eksempel udstyret med en 4,8 tommer stor skærm af HD Super AMOLED-teknologi, en quad-core processor, et otte megapixel kamera på bagsiden og et 1,9 megapixel kamera på forsiden.

Samlet set byder Samsung Galaxy S3 på en række innovative løsninger, forklarer Samsung, hvor mobilen tilgodeser menneskets adfærd. Et par af dem er:

Teknik skal være enkel, imødekommende og sjov, og helst ikke begrænse brugerne.

Se masser af billeder af Samsung Galaxy S3 her.

For eksempel gør Samsung Galaxy S3 det enkelt at flytte filer til og fra telefonen. S-Beam hedder funktionen, hvor man kopierer en fil fra Galaxy S 3 til en anden Galaxy S 3 blot ved at lægge telefonernes bagsider mod hinanden.

Samsung Galaxy S3 har også plads til hukommelseskort, hvorfra man kan importere og eksportere filer. Desuden har Galaxy S 3 en række præinstallerede løsninger for Cloud-tjenester og streaming-funktioner til TV.

Skærmen følger dine bevægelser

Den har også ansigtsgenkendelse, og den kan endda registrere dine øjenbevægelser. Så længe du ser på skærmen aktiveres pauseskærmen for eksempel ikke. Desuden genkender Galaxy S 3 dine bevægelser – før telefonen op til øret, og den ringer automatisk op til det nummer, du har valgt fra kontaktlisten.

Split screen

Samsung Galaxy S3 er Samsungs første smartphone med en quad-core processor. En af processorens styrker er muligheden for at multitaske på telefonen, for eksempel ved at vise et videoklip på den ene side af skærmen samtidig med, at du bruger en anden funktion på den anden side, såsom et spil eller din e-mail.

Galaxy S3 har altså med andre ord split screen – det glæder vi os til at afprøve!

Se dansk lanceringsdato for Samsung Galaxy S3 her.

Bedre kamera

Udover ovenstående udvalg af funktionalitet er kameraets ydeevne også forbedret. Nu kan man fotografere med det samme uden forsinkelse. Og en endnu hurtigere vej til det perfekte skud opnås ved at trykke på skærmen, mens man vipper sin mobiltelefon – hvormed kameraet aktiveres.

Kameraet er lyn hurtigt til at tage billeder, fik vi demonstreret, også flere lige efter hinanden, ligesom vi kender har HTC One S og One X.

Det har også fået bedre ansigtsgenkendelse og ser generelt ud til at kunne matche de bedste kameramobiler lige nu.

En anden smart funktion er, at man kan løfte lidt på telefonen, og med det samme mærke, om man har modtaget en besked eller har et ubesvaret opkald ved en lille vibration. Desuden understøtter Samsung Galaxy S3 NFC, så den også er forberedt til at blive fremtidens tegnebog ved at understøtte betaling med mobilen.

For at vende tilbage til skærmen, så er en med 4,8 tommer lidt større end de nyeste Android-konkurrenter, der typisk ligger på 4,7 tommer. Galaxy S3 måler 136,6 x 70,6 x 8,6 millimeter og vejer 133 gram. Det er ikke meget for så stor en mobil. Den har bløde afrundede kanter og føles godt i hånden. Den er lavet i plastik, polycarbonat med speciel belægning. Umiddelbart har den dog ikke samme kvalitetsfølelse som HTC One X.

Brugerflade

Galaxy S3 kører naturligvis med Android 4.0, og Samsung har smidt deres eget TouchWiz henover Googles styresystem. TouchWiz ser ud til at have fået en overhaling til de bedre og ser ikke helt så tegneserieagtig ud som tidligere – det er godt.

Der er ingen virtuelle taster på skærmen, som vi kender fra Galaxy Nexus. Hukommelsesmæssigt kommer den i versioner med 16, 32 og 64 GB intern hukommelse og vil kunne sluge microSD-kort op til 64 GB, oplyser Samsung.

Skuffende batteri

Lidt skuffende er batteriet kun på 2.100 mAh. Motorola er for eksempel klar med Razr Maxx med hele batteri på hele 3.300 mAh, altså små 40 % kraftigere batteri. Vær forberedt på at skulle lade Samsung Galaxy S3 op mindst én gang om dagen.

Der gik rygter om, at Samsung Galaxy S3 ville få trådløs opladning, og det var også tilfældet – som ekstraudstyr, man selv skal købe.

Samsung Galaxy S3 specifikationer

Styresystem: Android 4.0

Mål: 136,6 x 70,6 x 8,6 millimeter

Vægt: 133 gram

Kamera: 8 megapixel, autofokus, fotolys, video i HD

Processor / RAM: Quad core processor 1,4 Ghz / 1 GB RAM

Skærm: 4,8 tommer, 1280 x 720 pixel

Hukommelse: 16/32/64 GB intern, plads til microSD-kort op til 64 GB

Opkobling: Wi-Fi, Wi-Fi hotspot, Bluetooth 4.0+HS, GPS med A-GPS, 3,5 mm jackstik, FM-radio, TV-udgang, USB-on-the-go, NFC

6 hurtige

X DLNA

X NFC

X Plads til microSD-kort

X Quad core processor

X Kamera med HDR

X 8 megapixelkamera