Direktøren i TetraNet fratræder

TetraNet´s direktør forlader firmaet. Efterfølgeren er ikke fundet endnu.

Direktøren i TetraNet fratræder

Direktør Ole Haslund forlader TetraNet. Efter i mere end et år at have arbejdet intensivt for at gøre den digitale radioteknologi TETRA til en succes i Danmark, så stopper Ole Haslund.

Han har i en menneskealder arbejdet for Motorola, og opbygningen af det danske TETRA-selskab, TetraNet, blev hans sidste opgave.

– Ole har på det sidste beskæftiget sig med at etablere TetraNet forretningen i Danmark, et projekt han nu har ført så vidt at det er klart for andre til at tage over, skriver Motorola i et brev til sine samarbejdspartnere.

Firmaet oplyser videre, at man i den nærmeste fremtid vil orientere om de konkrete planer for TetraNets videreførelse.