Disney Creativity Studio – fin gratis app fører os alle ind i tegningens forunderlige verden

Animationsselskabet Disney kender alle til, og deres lange historie er næppe gået nogen næsen forbi. Med Disney Creativity Studio kan børn og voksne i alle aldre lære om tegningens forunderlige verden.

Disney Creativity Studio – fin gratis app fører os alle ind i tegningens forunderlige verden

Først og fremmest: Denne app er lavet til at skulle bruges med en speciel pen, der kobles til din iPad. Med den får du et par ekstrafunktioner, viskelæder og bedre præcision.

Tips fra coachen: Pennen sælges, så vidt vi ved, ikke herhjemme, men kan du leve uden det specifikke viskelæder og et par ekstrafunktioner, fungerer en hvilken som helst smartphone-pen fuldkommen lige så godt.

Sådan, lige pludselig har du en meget informativ app, der lærer dig det grundlæggende i tegning og morer yngre børn, uden at du behøver betale ekstra. Du kan godt nok købe en hel bunke tillægspakker, hvor ekstrategninger inden for hver kategori koster syv kroner stykket, og flere muligheder med pennen lander på 13 kroner, men det er ikke et must.

I stedet handler det om en enkel, men effektiv app, der deles op i en række temaer, fra Mickey Mouse videre til Monsters University og helt nye ting som Doc McStuffins.

Alle kategorier indeholder et par skitser, hvor du enten kan farvelægge, som du vil, tegne efter tal eller helt enkelt male i fri hånd efter eget hoved.

Prissammenligning: Bedste pris iPhone 5s

Samtlige kategorier indeholder også en skole i det grundlæggende ved tegning og en fed trin-for-trin-guide samt en videoinstruktion i, hvordan du tegner forskellige figurer.

Blandt de forskellige penne er der de sædvanlige valg, men også en halvskør roterende farvesprøjte, som du styrer rundt på skærmen ved at hælde iPaden.

Disney synes måske, at du skal købe en ekstra pen, men de har lavet en alt for god gratis app til, at det egentlig er nødvendigt.

 

Disney Creativity Studio

Kompatibilitet: iPad

Version: 2.1.1

Pris: Gratis (Speciel pen koster 50 dollar)

Karakter: 7/10

Du kan hentet Disney Creativity Studio til iPad her