Disse Samsung-modeller får Jelly Bean
Opdateringen til Android 4.1 fra Android virker måske ikke som noget særligt, og det er heller ingen hemmelighed at der ikke er særlig mange funktionelle nyheder i Jelly Bean. En af de største ændringer er dog at systemet er markant hurtigere, og det kan man i den grad føle – specielt på en quad-core mobil som Galaxy S3.
Det er blot et par dage siden, at Samsung annoncerede, at Android 4.1-opdateringen til Samsung Galaxy S3 vil blive udrullet i starten af oktober, og her bliver Danmark blandt de første lande.
Nu har Samsung også løftet sløret for listen af yderligere enheder, der vil modtage en opdatering til Android 4.1 Jelly Bean. Enkelte af modellerne er ikke tilgængelige herhjemme, men vi har valgt at tage dem med alligevel:
– Galaxy Ace 2
– Galaxy Ace Plus
– Galaxy Beam
– Galaxy Chat
– Galaxy Mini 2
– Galaxy Music
– Galaxy Note
– Galaxy Note 10.1
– Galaxy S Advance
– Galaxy S Duos
– Galaxy S2
– Galaxy S2 LTE
– Galaxy Tab 2 10.1
– Galaxy Tab 2 7.0
– Galaxy Tab 7.0 Plus
Samsung har endnu ikke annonceret datoer for de enkelte modeller, men alle modellerne skulle angiveligt modtage opdateringen i løbet af de "kommende måneder".