Domstol vil stoppe salget af Galaxy Tab 7.7 i EU
I august sidste år udsendte byretten i Düsseldort et salgsforbud i hele EU mod Samsung Galaxy Tab 10.1. Dengang skete det grundet juridiske klager fra Apple og nu ser det ud til at historien gentager sig.
Også denne gang er det byretten i Düsseldort, der står for Apples stævning, og der er atter tale om påstande om krænkelse af Apples patentrettigheder.
Ifølge hjemmesiden Cnet kan den seneste afgørelse fra domstolen ses som en udvidelse af forbuddet mod Galaxy Tab 7.7, der i forvejen er forbudt på det tyske marked.
Sidste gang der var en lignende diskussion, handlede det primært om hvorvidt byretten havde lov til at udstede et så bredt forbud, der dækker over mange andre lande end bare Tyskland. Den samme diskussion kommer op i forbindelse med det nye søgsmål.
Ifølge Samsung vil det udelukkende være Samsung selv, der bliver ramt af salgsforbuddet. Producenten vil således ikke selv have lov til at sælge tabletten. Samsung har allerede udsendt et større parti af mobilprodukter til sine partnere.
Umiddelbart skulle man tro, at det betyder, at Galaxy Tab 7.7 gerne må af diverser butikker herhjemme, men i øjeblikket hersker der som sagt en hel del tvivl omkring emnet.