Dovado snart klar med hurtigere router
Vi har tidligere skrevet om Dovados smarte routerløsning, Dovado UMR, der opkobles til internettet gennem et USB-modem til mobilt bredbånd og efterfølgende kan udsende internetforbindelsen via en direkte LAN-forbindelse eller trådløs WLAN-forbindelse. Den nye 4GR-router understøtter LAN-hastigheder op til 1 gigabit i sekundet.
Hvis man har en rigtig hurtig internetforbindelse, kan den nye router altså håndtere den ekstra båndbredde. Selv WLAN-forbindelsen er markant hurtigere end i forgængeren, da man her har tilføjet understøttelse for 802.11n-standarden, der muliggør hastigheder på op til 300 megabit i sekundet.
Dovado oplyser at man i øjeblikket understøtter over 100 USB-modem og at dette dækker praktisk talt alle på det danske marked.
I fremtiden vil man også tilbyde en opdatering, der tilføjer understøttelse af 4G-modem.
Dovado 4GR kommer på markedet på udvalgte markeder til under 1.000 kroner.