DR skifter til Telia og gør mobiler til interne telefoner
I disse dage er der hektisk aktivitet i Danmarks Radio. Telia overtager nemlig al telefoni i det store mediefirma.
Det betyder også, at alle mobiltelefoner får skiftet deres SIM-kort ud overalt i firmaet. Fremover er det Telia, der skal bæres med i lommen, når journalisterne er ude på optagelser.
Med skiftet til svensk telefoni er mobiltelefonerne samtidig kommet tættere på de faste linier. Fremover fungerer hver telefon nemlig som en intern telefon, der kan kaldes op med et fire-cifret nummer.
På samme måde kan mobiltelefonerne ringe op til alle interne telefoner i DR blot ved at taste et fire-cifrede lokalnumre. Telefonerne kan selvfølgelig også ringe ud til alle andre telefoner.
DR ventes at spare et ukendt beløb på sin telefoni ved at skifte til Telia. Det er i øvrigt TDC, der tidligere har stået for telefonien i statsradiofonien.
Seneste nyt om Telia
Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 30/11/1999 bragte vi nyt i sagen med et indlæg med tematikken DR skifter til Telia og gør mobiler til interne telefoner – Følg det videre forløb her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..